Gå til hovedindholdet
FromNine
Menu

Offentlig sektor

Bygget til offentlig ansvarlighed.

Vi designer, bygger og driver digitale tjenester for offentlige myndigheder: tilgængelige, som loven kræver, sikre fra start, bygget til at udveksle data og dokumenteret, så de holder længere end kontrakten. Vores arbejde er formet af over 600 projekter for offentlige myndigheder i hele EU, afsluttede og igangværende.

For ministerier, styrelser, regioner og kommuner, der skal betjene alle borgere digitalt under EU-regler og danske regler på samme tid.

Tal med os om dit projektSe relevante løsninger
Geometrisk facade af sten og glas på en moderne offentlig bygning

  1. 28. juni 2025

    Tilgængelighedskrav til produkter og tjenester gælder

    Kravene når nu centrale private tjenester, ved siden af de regler, offentlige myndigheder allerede følger. I Danmark gennem tilgængelighedsloven.

    KildeDirektiv (EU) 2019/882 (åbner et eksternt websted)

  2. 24. december 2026

    EU’s digitale identitetstegnebøger skal være klar

    Alle medlemsstater skal tilbyde mindst én tegnebog, og offentlige tjenester skal acceptere den.

    KildeForordning (EU) 2024/1183 (åbner et eksternt websted)

  3. 2. december 2027

    AI-forordningens krav til højrisiko gælder

    Herunder konsekvensanalysen vedrørende grundlæggende rettigheder for offentlige idriftsættere, som ændret i 2026.

    KildeForordning (EU) 2024/1689 (åbner et eksternt websted)

600+Projekter for offentlige myndigheder i EU

  • Offentlige myndigheder i hele EU

Certificering og partnerskaber

  • ISO/IEC 27001-certificeretCertificeret ledelse af informationssikkerhed
  • Summit Partner · SalesforcePå de platforme, mange myndigheder allerede bruger
  • Gold Partner · SAP og OdooPå de platforme, mange myndigheder allerede bruger

Offentlige myndigheder, vi arbejder for

  • Infrabel BE
  • Skeyes BE
  • Bundesimmobiliengesellschaft (BIG) AT
  • Austro Control AT
  • Bulgarian Ports Infrastructure Company BG
  • HŽ Infrastruktura HR
  • Cyprus Ports Authority CY
  • Správa železnic CZ
  • DPP Prague CZ
  • Naviair DK
  • Energinet DK
  • Elering EE
  • Fintraffic FI
  • Fingrid FI
  • RATP Group FR
  • EYDAP GR
  • HungaroControl HU
  • EirGrid IE
  • ANAS IT
  • Augstsprieguma tīkls (AST) LV
  • Lithuanian Airports LT
  • Litgrid LT
  • LuxAirport LU
  • Indis Malta MT
  • TenneT NL
  • PANSA PL
  • Infraestruturas de Portugal PT
  • Transelectrica RO
  • NDS SK
  • Enaire ES

Det ændrer sig for offentlige myndigheder

  1. Reglerne kommer på én gang

    AI-forordningen, NIS 2, eIDAS 2, forordningen om et interoperabelt Europa og dataforordningen rammer de samme it-systemer inden for få år. Hver af dem tilføjer krav til dokumentation, risiko og rapportering, og udbudsmaterialet spørger nu leverandørerne, hvordan de understøtter dem.

    KildeOverblik over EU’s digitale regler

  2. Borgerne forventer én indgang

    Borgere vil søge, følge deres sag og modtage afgørelser online, på deres eget sprog og uden at sende de samme oplysninger to gange. For centrale grænseoverskridende procedurer er engangsprincippet allerede et krav.

    KildeForordning (EU) 2018/1724

  3. Viden går på pension

    Erfarne sagsbehandlere og de udviklere, der kender den gamle kode, forsvinder hurtigere, end de kan erstattes. Det, der i dag findes i hoveder og gamle systemer, skal over i dokumenterede tjenester og værktøjer, som den næste generation kan arbejde med.

  4. AI under offentlig kontrol

    AI kan korte køer og sagspukler ned, men en offentlig myndighed skal kunne forklare en afgørelse, have en navngiven person til at stå til ansvar og oplyse, hvilke systemer den bruger. Det ændrer, hvordan AI designes, ikke kun hvordan den købes.

Udfordringer og vores svar

  1. Udfordringen

    Centrale fagsystemer er årtier gamle, og hver lovændring betyder en risikabel release.

    Vores svar

    Vi moderniserer trinvis bag stabile grænseflader: vi trækker tjenester ud, migrerer data med afstemning og udfaser ét modul ad gangen. Borgerne slipper for et stort skifte på én dag.

  2. Udfordringen

    Borgere og virksomheder sender de samme oplysninger igen og igen.

    Vores svar

    Vi kobler tjenesterne til autoritative kilder og nationale platforme for dataudveksling, så data hentes én gang, med hjemmel, og hver adgang logges.

  3. Udfordringen

    Borgerservice og kontaktcentre besvarer spørgsmål, som hjemmesiden burde besvare.

    Vores svar

    Assistenter til borgerservice, der svarer ud fra jeres offentliggjorte regler og procedurer, på de sprog, borgerne bruger, overdrager tydeligt til en medarbejder og aldrig svarer uden for godkendte kilder.

  4. Udfordringen

    Sagsbehandlere bruger timer på at læse, sortere og indtaste indkomne sager.

    Vores svar

    Dokument­behandling klassificerer og udtrækker data, en medarbejder kontrollerer usikre felter, og fagsystemet modtager strukturerede data med fuld sporbarhed.

  5. Udfordringen

    AI-piloter går i stå i den juridiske og etiske vurdering.

    Vores svar

    Vi designer til vurderingen fra første fase: risikoklassificering, input til konsekvensanalyser for databeskyttelse og grundlæggende rettigheder, logning, menneskeligt tilsyn og den dokumentation, der skal til for at oplyse, hvilke AI-systemer I bruger.

  6. Udfordringen

    Viden om regler og praksis ligger spredt på intranet, i PDF’er og hos enkeltpersoner.

    Vores svar

    Videnssøgning med adgangsrettigheder, der henviser til den regel, vejledning eller procedure, svaret bygger på, så medarbejderne kan tjekke, før de handler.

Tidslinjen for de regler, offentlige tjenester bygges efter

Datoer, der allerede nu former beslutninger om arkitektur og udbud. Den nationale gennemførelse og gennemførelsesretsakter kan tilføje egne datoer.

  1. Gælder

    Forordningen om et interoperabelt Europa: Forordningen gælder

    En ramme for styring af grænseoverskridende interoperabilitet og genbrug af offentlige løsninger.

  2. Gælder

    NIS 2: Nationale NIS 2-regler gælder

    De nationale love gælder, efterhånden som de vedtages, og offentlige forvaltningsenheder får krav om risikostyring og rapportering. I Danmark trådte NIS 2-loven i kraft 1. juli 2025.

  3. Gælder

    Forordningen om et interoperabelt Europa: Interoperabilitetsvurderinger kræves

    Før beslutninger om nye eller væsentligt ændrede transeuropæiske digitale offentlige tjenester.

  4. Gælder

    AI-forordningen: Forbud mod visse AI-praksisser gælder

    Herunder social bedømmelse foretaget af offentlige myndigheder. Kravet om AI-færdigheder gælder fra samme dato.

  5. Gælder

    Tilgængelighedsdirektivet: Tilgængelighedskravene gælder

    For centrale produkter og tjenester, gennem nationale love. I Danmark gennem tilgængelighedsloven.

  6. Gælder

    Dataforordningen: Dataforordningen gælder

    Herunder myndigheders anmodninger om data i særlige behovssituationer og regler for skift af cloududbyder.

  7. Gælder

    AI-forordningen: Krav om gennemsigtighed gælder

    Folk skal have at vide, når de interagerer med et AI-system, og genereret indhold skal mærkes.

  8. Status pr. 2. oktober 2026

  9. På vej

    eIDAS 2: EU’s digitale identitetstegnebøger er tilgængelige

    Hver medlemsstat tilbyder mindst én tegnebog; offentlige tjenester, der kræver online identifikation, skal acceptere den.

  10. På vej

    AI-forordningen: Krav til højrisiko gælder

    For selvstændige højrisikoanvendelser som adgang til offentlige tjenester og ydelser, som ændret i 2026.

Regler og standarder

De regler, der oftest former en kravspecifikation i den offentlige sektor, forklaret enkelt og med betydningen for projektet.

Overblikket er et udgangspunkt for planlægning. Det er ikke juridisk rådgivning, og den nationale gennemførelse varierer. EU-datoerne er gennemgået 2. oktober 2026, de danske forhold i november 2026.

AI-forordningenGyldighedHele EU

Risikobaserede regler for AI-systemer. AI, der bruges til at afgøre adgang til væsentlige offentlige tjenester og ydelser, migration, asyl og grænsekontrol, retsvæsen og retshåndhævelse, er opført som højrisiko.

Offentlige myndigheder, der tager højrisikosystemer i brug, skal lave en konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder (artikel 27), sikre menneskeligt tilsyn og føre logs. Efter ændringen af forordningen i 2026 gælder kravene fra 2. december 2027. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen nationale kompetente myndigheder efter lov nr. 467 af 14. maj 2025, og Digitaliseringsstyrelsen er det centrale kontaktpunkt (status november 2026).

Det betyder det for dit projekt

Vi klassificerer hver anvendelse i den indledende fase, bygger tilsyn og logning ind i systemet og udarbejder den tekniske dokumentation, jeres jurister har brug for. Selve den juridiske vurdering foretager I.

KildeForordning (EU) 2024/1689, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

NIS 2 og NIS 2-lovenGyldighedHele EU

Direktivet omfatter den centrale statsforvaltning, og medlemsstaterne kan også tage regionale og lokale myndigheder med. Kravene dækker risikostyring, sikkerhed i leverandørkæden og hændelsesrapportering i trin, begyndende med en tidlig varsling inden for 24 timer. I Danmark har NIS 2-loven (lov nr. 434 af 6. maj 2025) gældt siden 1. juli 2025 med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) som kompetent myndighed, og væsentlige hændelser indberettes via Virk.dk. Hvordan reglerne gælder for den enkelte myndighed, afhænger af den danske gennemførelse.

Det betyder det for dit projekt

Regn med sikkerhedsklausuler i hver kontrakt. Vi dokumenterer vores kontroller, rapporterer hændelser via de aftalte kanaler og giver jer den dokumentation, jeres egne forpligtelser kræver.

KildeDirektiv (EU) 2022/2555, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

eIDAS 2 og EU’s digitale identitetstegnebogGyldighedHele EU

Hver medlemsstat skal tilbyde mindst én europæisk digital identitetstegnebog senest 24. december 2026. Offentlige tjenester, der kræver elektronisk identifikation, skal acceptere den ved siden af nationale eID-løsninger som MitID.

Det betyder det for dit projekt

Login, deling af oplysninger og elektroniske signaturer skal virke med tegnebogen. Vi designer identitetsintegrationen, så en ny type legitimation er konfiguration og ikke en ombygning.

KildeForordning (EU) 2024/1183, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

Forordningen om et interoperabelt EuropaGyldighedHele EU

Har gældt siden 12. juli 2024. Siden 12. januar 2025 skal offentlige myndigheder lave en interoperabilitetsvurdering, før de beslutter nye eller væsentligt ændrede transeuropæiske digitale offentlige tjenester, og de opfordres til at dele og genbruge løsninger, også open source.

Det betyder det for dit projekt

Vi forbereder input til vurderingen sammen med jer, genbruger eksisterende byggesten og dokumenterer grænseflader, så andre kan tage det, I bygger, i brug.

KildeForordning (EU) 2024/903, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

Den fælles digitale portal og engangsprincippetGyldighedHele EU

Siden 12. december 2023 kan brugere af centrale grænseoverskridende procedurer bede om, at dokumentation udveksles direkte mellem myndigheder via det tekniske system for engangsprincippet (OOTS), i stedet for selv at uploade den.

Det betyder det for dit projekt

Udvekslingen skal bygge på samtykke, kunne vises for borgeren først og logges. Vi integrerer nationale platforme for dataudveksling og forbindelser til engangsprincippet i tjenestens forløb.

KildeForordning (EU) 2018/1724, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

Webtilgængelighedsdirektivet og EN 301 549GyldighedHele EU

Offentlige myndigheders websteder og mobilapps skal opfylde den harmoniserede standard EN 301 549, der bygger på WCAG, og offentliggøre en tilgængelighedserklæring med en mulighed for feedback. I Danmark gennemfører webtilgængelighedsloven direktivet, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn.

Det betyder det for dit projekt

Vi bygger efter WCAG 2.2 AA, tester med hjælpemidler og hjælper jer med at holde tilgængelighedserklæringen retvisende.

KildeDirektiv (EU) 2016/2102, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

Tilgængelighedsdirektivet og tilgængelighedslovenGyldighedHele EU

Har gældt siden 28. juni 2025 for centrale produkter og tjenester som bankydelser, e-handel, e-bøger og transporttjenester, i Danmark gennem tilgængelighedsloven. Den gælder for erhvervsdrivende, ikke direkte for offentlige myndigheder, men offentlige udbud bruger dens tilgængelighedskrav, og tjenester, der drives med private partnere, kan være omfattet.

Det betyder det for dit projekt

Tilgængelighed går nu gennem hele leverancekæden. Vi gør den til en del af acceptkriterierne, ikke til en sen gennemgang.

KildeDirektiv (EU) 2019/882, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

DataforordningenGyldighedHele EU

Har gældt siden 12. september 2025. Offentlige myndigheder kan anmode virksomheder om data i særlige behovssituationer, og databehandlingstjenester skal gøre det muligt at skifte udbyder, med gebyrer for skift udfaset senest i januar 2027.

Det betyder det for dit projekt

Vi designer exitplaner og dataportabilitet ind i cloudarkitekturer, så et skift af udbyder er et planlagt projekt og ikke en krise.

KildeForordning (EU) 2023/2854, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)

Udbud efter reglerne, delaftale for delaftale.

Offentlige myndigheder køber ind gennem offentlige og begrænsede udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og rammeaftaler med miniudbud. Reglerne følger direktiv 2014/24/EU. I Danmark gælder udbudsloven, og udbudsbekendtgørelser offentliggøres på udbud.dk.

Vi arbejder inden for de regler: vi besvarer udbudsmaterialet punkt for punkt, med navngivne teammedlemmer, gennemsigtige prisstrukturer og leveranceplaner, som et evalueringsudvalg kan vurdere. Vi byder direkte eller i et konsortium, afhængigt af delaftalen.

  1. Markedsdialog

    Vi deler, hvad der er teknisk realistisk, uden at styre kravspecifikationen. Tidlig dialog mindsker risikoen for udbud, som ingen kan levere på.

  2. Udbud og spørgsmål

    Vi læser kravspecifikationen op mod loven, standarderne og jeres eksisterende systemer og stiller kun spørgsmål via den officielle kanal.

  3. Tilbud

    Et struktureret svar: arkitektur, plan, team, tilgang til sikkerhed og tilgængelighed og en exitplan fra starten.

  4. Tildeling og opstart

    Efter standstillperioden: navngivne personer, introduktion til jeres sikkerhedsregler og en aftalt første release.

  5. Levering og exit

    Rapportering på kontraktens nøgletal, dokumenteret overdragelse og tilbagelevering af data, så næste udbud starter fra et rent udgangspunkt.

Suverænitet og sikkerhed

Dataplacering besluttet fra start

Hostingregioner, kontrol med krypteringsnøgler og hvorfra der ydes support, aftales med jer før udviklingen og skrives ind i arkitekturen.

Exitplaner indbygget

Åbne standarder, dokumenterede datamodeller og infrastruktur som kode holder omkostningerne ved at skifte synlige, som dataforordningen tilsigter.

Open source, hvor det giver mening

Vi vurderer først genbrugelige offentlige komponenter og open source-muligheder, i tråd med nationale politikker for open source og forordningen om et interoperabelt Europa.

Certificeret informations­sikkerhed

FromNine er ISO/IEC 27001-certificeret. Kontroller, leverandørstyring og hændelseshåndtering følger et certificeret ledelsessystem for informationssikkerhed.

Levering med NIS 2 for øje

Kanaler for hændelser, håndtering af sårbarheder og gennemsigtighed i leverandørkæden aftales i hver kontrakt, så I kan opfylde jeres egne NIS 2-krav.

Interoperabilitet og engangsprincippet

Eksempel
Borger ellervirksomhedMitID ellerEU-tegnebogSelvbetjeningsportalAssistentFagsystemSagsbehandlerensgennemgangAdgangslogOOTS(engangsprincippet)National platform for dataudvekslingAnden medlemsstatPersonregisterVirksomhedsregisterSkatte- ogydelsesdata
Sådan hænger en tjeneste med engangsprincippet sammen

Identitet, tjenestens brugerflade og fagsystemet ligger oven på et lag for dataudveksling, der læser fra autoritative kilder.

Læs diagrammet som tekst

En borger eller virksomhed logger ind på en selvbetjeningsportal med MitID, MitID Erhverv eller en europæisk digital identitetstegnebog. En assistent kan besvare spørgsmål og åbne den rigtige formular.

Portalen sender henvendelsen videre til fagsystemet, hvor en sagsbehandler gennemgår undtagelser og træffer afgørelser.

Portal og fagsystem læser de data, de har brug for, via en national platform for dataudveksling. Platformen henter data fra autoritative kilder som person- og virksomhedsregistre og skatte- og ydelsesdata og skriver hver adgang i en log.

Ved grænseoverskridende procedurer kobles platformen til det tekniske system for engangsprincippet, som udveksler dokumentation med myndigheder i andre medlemsstater.

  • Autoritative kilder, ikke kopier

    Tjenesterne henter data fra det register, der ejer dem, via nationale platforme for dataudveksling, i stedet for at gemme egne kopier.

  • Standarder først

    Den europæiske interoperabilitetsramme, nationale referencearkitekturer og semantiske standarder former de grænseflader, vi designer.

  • Hjemmel og logning

    Hver udveksling har en hjemmel, et formål og en logpost, som borgere og revisorer kan følge.

  • Klar til brug på tværs af grænser

    Procedurer under den fælles digitale portal kobles til det tekniske system for engangsprincippet via nationale adgangspunkter.

Tilgængelighed er et lovkrav

  • WCAG 2.2 AA som minimum

    EN 301 549 bygger på WCAG. Vi designer og tester efter WCAG 2.2 AA, så tjenesterne opfylder nutidens regler og den næste revision.

  • Testet med værktøjer og mennesker

    Automatiske tjek i leverancepipelinen, manuelle gennemgange med skærmlæser og tastatur og brugertest med personer med handicap, hvor I kan arrangere det.

  • Klart sprog på hvert sprog

    Indhold skrevet til læserens opgave, i samme kvalitet på hvert sprog, tjenesten skal understøtte.

  • Erklæringer, der holder

    Vi hjælper jer med at holde tilgængelighedserklæringen og feedbackmuligheden retvisende, når tjenesten ændrer sig.

Læs vores tilgængelighedserklæring

Digital identitet

  • MitID i dag

    Login med MitID for borgere og MitID Erhverv for virksomheder, og andre landes eID-løsninger, når en tjeneste har brugere fra andre medlemsstater.

  • EU-tegnebogen som næste skridt

    Login med tegnebogen og verificerbare attester ved siden af de eksisterende løsninger, så borgeren vælger, og tjenesten ikke skal deles i to.

  • Færrest mulige data, klart samtykke

    Bed kun om de oplysninger, tjenesten har brug for, vis borgeren, hvad der deles, og gem en registrering af det.

  • Fuldmagt og repræsentation

    At handle på vegne af en virksomhed eller en anden person, som de fleste forløb om ydelser og tilladelser kræver.

Offentlige områder, vi bygger til

  • Beskæftigelse og sociale ydelser

    Ydelser, bidrag og beskæftigelsesindsatser, hvor afgørelser påvirker folks forsørgelse, og hvert trin skal kunne forklares.

  • Kommuner og regioner

    Tilladelser, borgerservice, administration og fælles løsninger mellem kommuner.

  • Retsvæsen og sikkerhed

    Sags- og dokumentforløb med streng adgangskontrol, regler for opbevaring og logning af hele kæden.

  • Uddannelse og forskning

    Studieadministration, administration af bevillinger og tjenester til forskningsdata.

  • Staten og styrelser

    Fælles platforme, registre og administrative systemer, der bruges på tværs af ministerier.

Eksempler på anvendelse

Eksempel

  1. Modtagelse af ansøgninger om ydelser

    Ansøgninger og bilag klassificeres og tjekkes for fuldstændighed. En sagsbehandler gennemgår de markerede punkter, før der træffes afgørelse.

    Dokument­behandling

  2. Informationsassistent til borgerne

    Svarer på spørgsmål om procedurer på de sprog, myndigheden tilbyder, henviser til den side, svaret bygger på, og overdrager til en medarbejder, når et spørgsmål kræver et skøn.

    Borger- og kundeservice

  3. Søgning i regler og praksis for medarbejdere

    Medarbejdere søger i vejledninger, procedurer og praksis ét sted. Resultaterne respekterer adgangsrettigheder, og hvert svar linker til kilden.

    Adgang til viden

  4. Trinvis udskiftning af et tilladelsessystem

    Et ældre system til tilladelser udskiftes modul for modul bag et stabilt API, med afstemning af data i hvert trin, og det gamle system lukkes til sidst.

    Modernisering af legacy

  5. Behandling af anmodninger om aktindsigt

    Anmodninger registreres, relevante dokumenter findes, og der udarbejdes forslag til, hvad der skal undtages. En medarbejder godkender hver udlevering.

    Dokument­behandling

To forløb fra start til slut

Sådan arbejder delene sammen i den daglige drift. Det er eksempler på forløb, ikke kundesager.

Borgerservice: fra spørgsmål til løst henvendelse

Eksempel på et forløb
  1. Trin 01Log ind

    Borgeren logger ind med MitID eller en europæisk digital identitetstegnebog. Tjenesten beder kun om de oplysninger, den har brug for.

  2. Trin 02Spørg eller ansøg

    En assistent svarer på borgerens sprog ud fra godkendte kilder eller åbner den rigtige ansøgning online.

  3. Trin 03Udfyld fra kilder

    Kendte data hentes én gang fra autoritative kilder og vises for borgeren til bekræftelse.

  4. Trin 04Send videre med kontekst

    Henvendelsen når det rette team med sin historik, så ingen stiller det samme spørgsmål to gange.

  5. Trin 05Medarbejderen afgør

    Menneskelig kontrol. Medarbejdere håndterer undtagelser og alt, der kræver et skøn. Assistenten træffer aldrig afgørelse om rettigheder eller ydelser.

  6. Trin 06Informér

    Status og afgørelse lander i borgerens digitale postkasse, med en tydelig vej til at klage.

Sagsbehandling: fra indkommen sag til ansvarlig afgørelse

Eksempel på et forløb
  1. Trin 01Modtag

    Ansøgninger kommer via selvbetjening, e-mail eller post. Scannet post havner i samme kø.

  2. Trin 02Klassificér og udtræk

    Dokumenterne klassificeres, og nøglefelter udtrækkes, hver med en sikkerhedsscore.

  3. Trin 03Tjek fuldstændighed

    Regler tjekker, hvad der mangler, og laver et udkast til en anmodning om flere oplysninger.

  4. Trin 04Sagsbehandlerens gennemgang

    Menneskelig kontrol. En sagsbehandler kontrollerer usikre felter og træffer afgørelsen. Forslag er tydeligt markeret som forslag.

  5. Trin 05Registrér

    Afgørelsen, begrundelsen og de anvendte data skrives i fagsystemet og i loggen.

  6. Trin 06Mål

    Rettelser indgår i evalueringssættet, så kvaliteten måles release efter release.

Platforme i den offentlige sektor

  • Salesforce

    Summit Partner

    Sagshåndtering, kontaktcentre for borgere og virksomheder og tilskudsforløb, integreret med registre og nationale identitetstjenester som MitID.

  • SAP

    Gold Partner

    Økonomi, HR og indkøb i forvaltningen, og SAP koblet til fagsystemer og dataplatforme uden at destabilisere kernen.

  • Odoo

    Gold Partner

    En pragmatisk back office for mindre myndigheder, styrelser og kommunale fællesskaber, med licensmuligheder inden for open source, der skal vurderes.

Partnerniveauerne er FromNines egne. Produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Danmark

Fælles EU-lag, danske regler ovenpå

Danmark er langt med digital forvaltning: borgere og virksomheder logger ind med MitID, offentlige myndigheder kræver e-fakturaer via NemHandel, og fagsystemerne i staten, regionerne og kommunerne skal tale sammen. Offentlige indkøb følger udbudsloven, og udbudsbekendtgørelser offentliggøres på udbud.dk.

AI-forordningen gælder også her. Efter lov nr. 467 af 14. maj 2025 er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen nationale kompetente myndigheder, med Digitaliseringsstyrelsen som centralt kontaktpunkt (status november 2026). NIS 2-loven har gældt siden 1. juli 2025 med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) som kompetent myndighed.

Vi designer én arkitektur, hvor de danske særregler ligger i konfiguration og dokumentation frem for i separate kodebaser, og vi genbruger det, Interoperable Europe og nationale kataloger allerede tilbyder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken erfaring har I med den offentlige sektor?

Vores erfaring omfatter over 600 projekter for offentlige myndigheder i hele EU, afsluttede og igangværende. Vi nævner ikke offentlige myndigheder uden deres tilladelse. Referencer drøftes i udbudsforløbet på de betingelser, ordregiveren fastsætter.

Kan vi købe ind via vores rammeaftale?

Fortæl os, hvilken rammeaftale, delaftale eller indkøbsordning I køber ind via. Så bekræfter vi, om og hvordan vi kan deltage, direkte eller i et konsortium.

Hvordan håndterer I AI-forordningen i offentlige tjenester?

Vi klassificerer anvendelsen i den indledende fase. Er den højrisiko, for eksempel ved afgørelser om adgang til ydelser, designer vi menneskeligt tilsyn, logning og dokumentation ind i systemet og forbereder input til jeres konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder. Afgørelsen bliver hos en sagsbehandler.

Hvor opbevares vores data?

Hvor I beslutter. Vi designer, så data opbevares i EU, og aftaler hostingplacering, kontrol med krypteringsnøgler og hvorfra der ydes support med jer før udviklingen, også suveræne løsninger, hvor det kræves. Det hele dokumenteres i arkitekturen.

Bygger I efter tilgængelighedsreglerne?

Ja. Vi designer og tester efter WCAG 2.2 AA, niveauet bag EN 301 549, kombinerer automatiske og manuelle test og hjælper jer med at vedligeholde tilgængelighedserklæringen.

Kan tjenesterne understøtte flere sprog?

Ja. Tjenester på flere sprog er standard i vores arbejde for den offentlige sektor: brugerflader, indhold og assistenter på de sprog, brugerne har brug for, i samme kvalitet på hvert sprog. Selv arbejder vi på engelsk, nederlandsk, fransk, tysk, spansk og italiensk. Den første samtale foregår på engelsk, og projektsproget aftaler vi ved opstarten.

Tal med os om dit offentlige projekt

Forbereder du et udbud, en modernisering eller en AI-tjeneste under AI-forordningen? Tal med et team, der kender udbudsregler, tilgængelighedskrav og digitale tjenester i flere medlemsstater.

Tal med os om dit projektLæs guiden om AI-forordningen