Begreberne bag AI, software og EU’s digitale regler.

Software, der bruger en sprogmodel til at planlægge og udføre skridt mod et mål, for eksempel at slå en registrering op, udfylde en formular eller kalde et API. En agent handler inden for de rettigheder og værktøjer, den får, og hvert skridt kan logges.

En dataplatform, der gemmer data i åbne fil- og tabelformater på billig objektlagring, ligesom en data lake, og lægger funktioner fra et datavarehus ovenpå: transaktioner, skemaer, adgangskontrol og SQL. Åbne tabelformater som Apache Iceberg og Delta Lake gør det muligt.

Et datasæt, der styres som et produkt: det har en navngiven ejer, et dokumenteret skema, offentliggjorte kvalitetsmål, klare adgangsregler og aftalte opdateringstider, så andre teams kan bruge det uden at spørge, hvordan det er bygget.

Systematisk test af et AI-system mod et referencesæt af spørgsmål eller dokumenter med aftalte kriterier, for eksempel korrekthed, forankring i kilder, fuldstændighed og afvisning, når svaret ikke kendes. Evalueringen kører før idriftsættelsen og igen efter hver ændring af model, prompt eller data.

Kontroller omkring en sprogmodel, der holder brugen inden for aftalte grænser: tjek af input og output, begrænsning af emner, maskering af personoplysninger, kontrol af rettigheder, før et værktøj kaldes, og godkendelsestrin for handlinger med konsekvenser.

Et AI-output, der lyder sikkert, men som ikke er understøttet af kilderne eller fakta. Det mindskes, men forsvinder ikke, ved at forankre svarene i hentede kilder, kræve kildehenvisninger, lade systemet sige, at det ikke ved det, og måle hyppigheden i evalueringen.

Et design, hvor et menneske gennemgår, retter eller godkender et AI-output, før det får virkning. For højrisiko-AI-systemer kræver AI-forordningen effektivt menneskeligt tilsyn udført af personer med den kompetence og myndighed, der skal til for at gribe ind.

Læsning, klassificering og udtræk af data fra dokumenter som blanketter, fakturaer, attester og scannede breve ved at kombinere tekstgenkendelse, layoutanalyse og sprogmodeller. Hver udtrukket værdi får en sikkerhedsscore, og værdier under tærsklen går til et menneske, der gennemgår dem.

De metoder, der holder systemer med machine learning og sprogmodeller pålidelige i drift: versionering af modeller, prompter og data, automatisk evaluering, leverancepipelines og overvågning af kvalitet, omkostninger og svartider.

Et mønster, hvor systemet først henter relevante afsnit fra godkendte kilder, for eksempel procedurer, retningslinjer eller sagsakter, og derefter lader sprogmodellen svare ud fra de afsnit alene. Svaret kan henvise til dokument og afsnit, og brugerens adgangsrettigheder respekteres, når der søges.

Et neuralt netværk, der er trænet på meget store mængder tekst til at forudsige det næste ord. Det kan skrive udkast, opsummere, klassificere og udtrække tekst på mange sprog, men det er ikke en database med fakta: uden forankring i dine egne kilder kan det give flydende svar, der er forkerte.

Søgning på betydning i stedet for præcise ord. Tekst omsættes til numeriske vektorer (embeddings), og systemet finder de afsnit, hvis vektorer ligger tæt på spørgsmålet. I praksis kombineres det som regel med søgning på nøgleord, fordi koder, navne og paragrafnumre kræver præcis match.

En tilgang, hvor et systems grænseflade designes og aftales først, som regel som en OpenAPI- eller AsyncAPI-specifikation, og implementeres bagefter. Andre systemer, partnere og frontends integrerer derefter via dokumenterede, versionerede API’er i stedet for direkte adgang til databasen.

Familien af IEC-standarder (IEC 61970, IEC 61968 og IEC 62325), der beskriver elnet, aktiver og markedskommunikation i én fælles datamodel. Netselskaber bruger den, så planlægnings-, drifts- og markedssystemer beskriver nettet på samme måde.

En digital gengivelse af et fysisk aktiv, en proces eller et net, som holdes i takt med data fra det virkelige. Den bruges til at overvåge tilstand, teste ændringer, før de gennemføres, og planlægge vedligeholdelse. En 3D-model uden levende data er ikke en tvilling.

En arkitektur, hvor systemer offentliggør hændelser, altså fakta som »ansøgning modtaget« eller »målerdata valideret«, til en broker, og andre systemer reagerer på dem i deres eget tempo. Det afkobler systemerne, så ét kan ændres eller fejle uden at stoppe de andre.

Den åbne datastandard for bygningsinformationsmodellering (BIM), udgivet af buildingSMART og som ISO 16739-1. Version IFC 4.3 tilføjer infrastruktur: jernbane, veje, havne, vandveje og broer, så data om aktiver kan flyttes mellem projektering, anlæg og drift uden at blive tastet ind igen.

En platform i skyen til at bygge og drive integrationer, med færdige konnektorer, datamapping, orkestrering og overvågning samlet ét sted. SAP Integration Suite og MuleSoft er eksempler.

Et forberedt cloudmiljø, hvor struktur for konti eller abonnementer, identitet, netværk, politikker, logning og et grundlæggende sikkerhedsniveau er på plads, før den første arbejdsbelastning flytter ind. Det gør hvert senere projekt hurtigere og holder kontrollerne ensartede.

En maskinlæsbar liste over komponenterne og afhængighederne i et stykke software, som regel i formatet SPDX eller CycloneDX. Den viser hurtigt, om en nyligt offentliggjort sårbarhed rammer dig. Forordningen om cyberrobusthed kræver, at producenter udarbejder en for deres produkter.

En måde at udskifte et ældre system trin for trin. En facade placeres foran det gamle system, funktionerne flyttes én ad gangen til nye tjenester bag den, og det gamle system lukkes, når intet længere sendes til det. Det undgår ét enkelt skift med høj risiko.

Cloudtjenester, hvor placeringen af data, driften af tjenesten og den jurisdiktion, der gælder for den, forbliver under europæisk eller national kontrol. Definitionerne er forskellige: nationale ordninger som SecNumCloud i Frankrig stiller udtrykkelige krav om beskyttelse mod lovgivning uden for EU.

Et arkitekturmønster i produktion, hvor en central hændelsesbroker rummer fabrikkens aktuelle tilstand, ordnet efter site, område, linje og maskine. Systemerne publicerer til den og abonnerer på den i stedet for at blive koblet sammen to og to.

En sikkerhedsmodel, hvor ingen bruger, enhed eller tjeneste har tillid på grund af sin placering i netværket. Hver forespørgsel autentificeres, autoriseres og vurderes ud fra identitet, enhedens tilstand og sammenhæng, og adgangen begrænses til det, opgaven kræver.

EU’s forordning om kunstig intelligens. Den inddeler AI-systemer efter risiko: nogle former for praksis er forbudt, højrisikosystemer skal opfylde krav om data, dokumentation, menneskeligt tilsyn og nøjagtighed, og nogle systemer har pligt til gennemsigtighed. Forbuddene gælder fra 2. februar 2025, gennemsigtighedskravene fra 2. august 2026 og højrisikoforpligtelserne i bilag III fra 2. december 2027 efter ændringen i 2026. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen det centrale kontaktpunkt.

Den danske lov om bogføring. Registrerede digitale bogføringssystemer skal understøtte e-fakturering i OIOUBL og Peppol BIS. Fra 1. januar 2026 gælder kravet om digital bogføring også virksomheder uden for årsregnskabsloven med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk.

EU’s forordning om behandling af personoplysninger, der har gældt siden 25. maj 2018. Den fastlægger principper som formålsbegrænsning og dataminimering, rettigheder for de registrerede og pligter for dataansvarlige og databehandlere, herunder konsekvensanalyser ved behandling med høj risiko. I Danmark fører Datatilsynet tilsyn.

EU’s forordning om fair adgang til og brug af data, der har gældt siden 12. september 2025. Den giver brugere af forbundne produkter adgang til de data, produkterne skaber, gør det lettere at skifte mellem cloud- og databehandlingstjenester og begrænser urimelige aftalevilkår om deling af data.

En tegnebogsapp efter den reviderede eIDAS-forordning, hvor borgere kan opbevare deres identitetsoplysninger og attester, for eksempel eksamensbeviser eller kørekort, dele kun det, en tjeneste har brug for, og underskrive dokumenter. Hver medlemsstat skal tilbyde mindst én tegnebog, og mange offentlige og private tjenester skal acceptere den.

EU’s system, oprettet efter forordningen om den fælles digitale portal, hvor offentlige myndigheder udveksler officiel dokumentation på tværs af grænser efter udtrykkelig anmodning fra en borger eller virksomhed, så ingen skal indsende dokumenter, som en myndighed allerede har. Forpligtelserne har gældt siden 12. december 2023.

Styrelsen for digital forvaltning. Den er også bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt efter AI-forordningen, fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen og overvåger webtilgængelighedsloven for offentlige organer.

EU’s direktiv om fysisk og organisatorisk modstandsdygtighed for kritiske enheder i elleve sektorer, herunder energi, transport, sundhed, drikkevand og digital infrastruktur. Medlemsstaterne identificerer deres kritiske enheder senest 17. juli 2026; derefter skal enhederne vurdere risici og træffe foranstaltninger for modstandsdygtighed.

Offentlige myndigheder i Danmark kræver e-fakturaer, der leveres via NemHandel i OIOUBL eller Peppol BIS. En leverandør, der fakturerer en styrelse, en region eller en kommune, skal derfor kunne sende e-fakturaer fra sit økonomi- eller ERP-system.

EU’s forordning om cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer, hardware og software, der bringes i omsætning i EU. Producenter skal håndtere sårbarheder i hele supportperioden og indberette aktivt udnyttede sårbarheder fra 11. september 2026; hovedforpligtelserne gælder fra 11. december 2027.

EU’s forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, der har gældt siden 17. januar 2025. Den dækker IKT-risikostyring, indberetning af hændelser, test af modstandsdygtighed og styring af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, herunder krav til kontrakter og et register over oplysninger. I Danmark fører Finanstilsynet tilsyn med, at DORA overholdes.

EU’s forordning om interoperabilitet på tværs af grænser i den offentlige sektor. Offentlige myndigheder skal vurdere konsekvenserne for interoperabiliteten, når de etablerer eller ændrer transeuropæiske digitale offentlige tjenester, og de kan dele og genbruge interoperabilitetsløsninger via en fælles portal.

Serien af internationale standarder for sikkerhed i industrielle automations- og styresystemer. Den deler et anlæg op i zoner, der er forbundet af kanaler (conduits), fastlægger sikkerhedsniveauer og fordeler ansvaret mellem ejere af anlæg, systemintegratorer og produktleverandører.

Den internationale standard for ledelsessystemer for informationssikkerhed. En organisation, der er certificeret efter den, har et revideret system til at identificere sikkerhedsrisici, vælge kontroller og forbedre dem over tid. FromNine er certificeret efter ISO/IEC 27001.

Lov nr. 467 af 14. maj 2025 udpeger Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som nationale kompetente myndigheder efter AI-forordningen, med Digitaliseringsstyrelsen som bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt.

Det nationale eID, som borgere bruger til at logge ind på digitale tjenester. Virksomheder bruger MitID Erhverv. For et fagsystem eller en portal betyder det en login-integration, der skal designes sammen med rettighederne i systemet bag.

Den danske infrastruktur til e-fakturering til offentlige myndigheder. Fakturaer sendes i OIOUBL eller Peppol BIS. Erhvervsstyrelsen planlægger at erstatte OIOUBL med Nemhandel BIS 4, der bygger på Peppol BIS 4, i løbet af 2028 til 2029.

EU’s direktiv om cybersikkerhed for væsentlige og vigtige enheder i sektorer som energi, transport, sundhed, digital infrastruktur og offentlig forvaltning. Det kræver risikostyring, sikkerhed i forsyningskæden og indberetning af hændelser: en tidlig varsling inden for 24 timer og en hændelsesunderretning inden for 72 timer. Det gælder gennem nationale love, i Danmark NIS 2-loven.

Den danske lov, der gennemfører NIS 2-direktivet: lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau. Den har gældt siden 1. juli 2025. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) er kompetent myndighed, og sektormyndighederne fører tilsyn i deres sektorer. Fristen for registrering var 1. oktober 2025.

Et dansk format for elektroniske forretningsdokumenter som fakturaer og kreditnotaer. Det bruges sammen med Peppol BIS til e-fakturering via NemHandel, og registrerede digitale bogføringssystemer skal understøtte begge formater.

Et internationalt netværk og et sæt specifikationer til udveksling af strukturerede forretningsdokumenter, for eksempel fakturaer og ordrer, via certificerede adgangspunkter. I Danmark tager offentlige myndigheder imod e-fakturaer via NemHandel i OIOUBL eller Peppol BIS, og registrerede digitale bogføringssystemer skal understøtte begge formater.

Den kompetente myndighed efter NIS 2-loven, under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Væsentlige hændelser indberettes via Virk.dk, som sender dem videre til sektormyndigheden og den nationale CSIRT.

EU’s direktiv, der kræver, at visse produkter og tjenester er tilgængelige for personer med handicap, herunder e-handel, bankydelser til forbrugere, e-bøger samt websteder, apps og e-billetter til persontransport. Det gælder gennem nationale love fra 28. juni 2025, i Danmark tilgængelighedsloven.

Den danske lov, der gennemfører tilgængelighedsdirektivet (European Accessibility Act). Den trådte i kraft 28. juni 2022, og kravene gælder fra 28. juni 2025, med en overgangsperiode til 28. juni 2030 for produkter, der allerede bruges til at levere tjenester. Status november 2026: Erhvervsstyrelsen kontrollerer bl.a. e-handel og bankydelser til forbrugere.

Den nationale portal, hvor udbudsbekendtgørelser offentliggøres.

Den danske lov om offentlige udbud, lov nr. 1564 af 15. december 2015. Den fastlægger, hvordan ordregivere udbyder kontrakter. For en leverandør betyder det udbudsmateriale og en kravspecifikation, der skal besvares punkt for punkt.

W3C’s retningslinjer for tilgængeligt webindhold, opdelt i succeskriterier på niveau A, AA og AAA. Niveau AA er det sædvanlige mål i udbud og lovgivning; den aktuelle version er WCAG 2.2, og den europæiske standard EN 301 549 bygger på retningslinjerne.

Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, der gennemfører webtilgængelighedsdirektivet. Den gælder kun for offentlige organer. Digitaliseringsstyrelsen overvåger og fører tilsyn med, at reglerne overholdes.