Gælder
Passagerrettigheder i jernbanetrafik: Omarbejdede passagerrettigheder gælder
Rejseinformation, gennemgående billetter og regler for kompensation for togpassagerer i hele EU.
Transport & infrastruktur
Det bygger vi til vejmyndigheder og kommunal vejdrift, regionale trafikselskaber, havne, færgeoperatører og logistikvirksomheder: integration på tværs af anlægs-, drifts- og passagersystemer, dataplatforme til vedligehold og åbne data, viden til personale i marken og i kontrolrum og IT/OT-sikkerhed designet efter NIS 2.
For havne, færgeoperatører, regionale trafikselskaber, vejmyndigheder og logistikvirksomheder, der arbejder i ét europæisk net med mange nationale regelsæt.

28. juni 2025
Tilgængelig passagertransport
Websteder, apps, elektroniske billetter og rejseinformation i realtid for passagertransport skal opfylde tilgængelighedskravene, i Danmark gennem tilgængelighedsloven.
17. juli 2026
Kritiske enheder udpeges
Medlemsstaterne udpeger kritiske enheder inden for transport og andre sektorer, som derefter vurderer risici og træffer foranstaltninger for modstandsdygtighed.
2. december 2027
AI-forordningens krav til vejtrafik
AI brugt som sikkerhedskomponent i styring og drift af vejtrafik er højrisiko; anvendelsesdato som ændret i 2026.
Veje, havne, terminaler og spor kører tæt på grænsen, mens anlægsarbejder, vedligeholdsvinduer og køreplaner konkurrerer om den samme kapacitet. Den reviderede TEN-T-forordning fastsætter datoer for at færdiggøre hovednettet senest 2030 og det udvidede hovednet senest 2040, så fornyelse og drift må planlægges sammen.
Det reviderede ITS-direktiv og de delegerede retsakter kræver, at vejmyndigheder og transportoperatører stiller bestemte data til rådighed via nationale adgangspunkter, i standardformater som DATEX II, NeTEx og SIRI. Åbne data er ikke længere et projekt, men en tjeneste med krav til kvalitet.
NIS 2 regner luft-, jernbane-, sø- og vejtransport blandt sektorerne af særligt kritisk betydning, fra rederier og havne til vejmyndigheder med ansvar for trafikstyring. I Danmark fører sektormyndigheder tilsyn i deres sektorer, og væsentlige hændelser indberettes via Virk.dk. IEC 62443 og jernbanespecifikationen CLC/TS 50701 giver ingeniørerne en fælles tilgang til zoner, conduits og sikkerhedsniveauer.
Broer, tunneler, kajer og signalanlæg bygget for årtier siden kræver flere inspektioner og bedre beslutninger, mens de ingeniører, der kender deres historie, går på pension. Tilstandsdata, inspektionsrapporter og tegninger skal samles ét sted, så den næste generation kan søge i dem.
Projekteringsmodeller, GIS, vedligeholdssystemer og regneark rummer hver sin version af det samme anlæg.
Integration på åbne standarder som IFC 4.3 og railML med en hændelsesbaseret rygrad, så projektering, anlæg og vedligehold deler ét anlægsregister, og hver ændring i nettet registreres én gang.
Inspektionsrapporter, fotos og noter om skader kommer hurtigere, end ingeniørerne kan nå at behandle dem.
Dokumentbehandling, der læser inspektions- og opmålingsrapporter, kobler hvert fund til anlægget og foreslår en vedligeholdsmeddelelse, som en ingeniør bekræfter, med kildesiden vedhæftet.
Passagerer forventer korrekt information på tværs af operatører, og loven forventer nu også åbne data.
En dataplatform, der samler køreplaner, realtidspositioner og driftsforstyrrelser, publicerer NeTEx-, SIRI- eller DATEX II-feeds til det nationale adgangspunkt og overvåger, at de er komplette og rettidige.
Hver ny datastrøm fra signal-, tunnel- eller trafikstyringssystemer gør angrebsfladen større.
IT/OT-arkitekturer med zoner og conduits efter IEC 62443 og CLC/TS 50701, envejs dataoverførsel, hvor risikoen kræver det, central identitet og den logning, som hændelsesrapportering under NIS 2 afhænger af.
Personale i marken og i kontrolrum leder efter procedurer, tegninger og arbejdshistorik i flere systemer.
En videnassistent over procedurer, anlægsdata, inspektionsrapporter og tidligere arbejdsordrer, med henvisning til dokument og revision. Den informerer; den sætter aldrig en rute, giver aldrig en køretilladelse og ændrer aldrig en indstilling i trafikstyringen.
Kundeservice drukner ved driftsforstyrrelser, anlægsarbejder og køreplansskift.
Kundeservice-assistance, der besvarer spørgsmål om forstyrrelser, rejser og kompensation ud fra kildesystemerne og giver klager og særlige tilfælde videre til medarbejdere, på de sprog, passagererne bruger.
Styringsniveauerne forbliver intakte. Et lag for dataintegration, bygget på hændelser og åbne standarder, gør driftsdata tilgængelige over zonegrænsen, hvor tjenester til anlæg, analyse, viden og åbne data bruger dem.
Driftsdata krydser zonegrænsen én gang, via integrationslaget, og genbruges af alle tjenester ovenover.
Diagrammet viser fem niveauer fra top til bund: niveau 4 virksomheden med ERP, anlægsstyring, billetsalg og kundesystemer; niveau 3 drift med trafikstyring, køreplans- og kapacitetsplanlægning og havne- og terminaldrift; niveau 2 overvågning med styring af sikringsanlæg og SCADA til tunneler og vejtrafik; niveau 1 feltudstyr med signaler, sporskifter, sensorer og informationstavler; og niveau 0 det fysiske net: spor, veje, broer, tunneler, kajer og sluser.
En zonegrænse efter IEC 62443 og CLC/TS 50701 adskiller niveau 4 fra niveauerne nedenunder.
Niveau 1 til 4 leverer data til et lag for dataintegration bygget på hændelser og åbne standarder. Laget fører data videre til en platform for anlægs-, trafik- og rejsedata, der understøtter analyser af tilstand, kapacitet og rettidighed, en videnassistent til personale i marken og i kontrolrum samt åbne datafeeds og indberetning til myndigheder.
Analyser og assistenter læser. Ruter, køretilladelser og trafikstyring bliver i trafikstyringssystemet, sikringsanlægget og hos den vagthavende operatør.
Segmenteringen følger IEC 62443 og CLC/TS 50701, med dokumenterede forbindelser og, hvor risikoen kræver det, envejs dataoverførsel ud af styringszonen.
IFC 4.3 og railML giver projektering, anlæg og vedligehold et fælles sprog, så en ændring i nettet registreres én gang og genbruges overalt.
Feeds til det nationale adgangspunkt kommer fra samme platform som den interne rapportering, med tjek af fuldstændighed og forsinkelse, før de offentliggøres.
Regler for tilgængelighed, datadeling, cybersikkerhed og modstandsdygtighed kommer tæt efter hinanden, og lovgivningen for jernbane, gods og søfart tilføjer egne datoer.
Gælder
Rejseinformation, gennemgående billetter og regler for kompensation for togpassagerer i hele EU.
Gælder
Hovednettet senest ved udgangen af 2030, det udvidede hovednet ved udgangen af 2040 og det samlede net ved udgangen af 2050.
Gælder
Luft-, jernbane-, sø- og vejtransport er omfattet; den nationale gennemførelse varierer. I Danmark trådte NIS 2-loven i kraft 1. juli 2025.
Gælder
Herunder websteder, apps, e-billetter og rejseinformation i realtid for passagertransport. I Danmark gennem tilgængelighedsloven.
Gælder
Indberetning ved havneanløb via harmoniserede nationale single windows.
Gælder
Trafikregler, vejarbejder og sikkerhedsrelaterede hændelser på TEN-T-hovednettet, med flere net og datatyper frem til 2028.
Gælder
Én TSI for telematik til passager- og godstrafik erstatter TAP og TAF, med trinvis anvendelse frem til køreplanen for 2030.
Gælder
De udpegede enheder gennemfører derefter risikovurderinger og træffer foranstaltninger for modstandsdygtighed.
Status pr. 15. oktober 2026
På vej
Kompetente myndigheder skal acceptere lovpligtig godsinformation, der stilles til rådighed via certificerede eFTI-platforme.
På vej
Herunder AI brugt som sikkerhedskomponent i styring og drift af vejtrafik, som ændret i 2026.
På vej
Regler om udveksling af information om trafikstyring og digitale kapacitetsværktøjer gælder; den nye kapacitetsproces følger fra køreplanen for 2031.
De regler, der oftest former arbejdet med data, integration og AI for infrastrukturforvaltere og transportoperatører, og hvad de betyder for et projekt.
Overblikket er et udgangspunkt for planlægning. Det er ikke juridisk eller regulatorisk rådgivning, og national gennemførelse og sektorlovgivning tilføjer egne krav. EU-datoerne er gennemgået 15. oktober 2026, de danske forhold i november 2026.
Transport er en sektor af særligt kritisk betydning. Til søs gælder det rederier, havnemyndigheder og operatører af skibstrafiktjenester; på vejene vejmyndigheder med ansvar for trafikstyring og operatører af intelligente transportsystemer; på jernbanen infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder; og i luftfarten luftfartsselskaber og lufthavne. Kravene omfatter risikostyring, hændelsesrapportering og sikkerhed i leverandørkæden. I Danmark indberettes væsentlige hændelser via Virk.dk.
OT-sikkerhed, styring af leverandører og hændelsesprocesser kræver dokumentation, ikke kun politikker. Vi designer platforme og integrationer med adgangskontrol, logning og hændelsesdata på plads fra starten.
KildeDirektiv (EU) 2022/2555, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Direktiv 2010/40/EU, som revideret ved direktiv (EU) 2023/2661, er rammen for intelligente transportsystemer. De delegerede forordninger kræver, at bestemte vej-, trafik- og rejsedata gøres tilgængelige via et nationalt adgangspunkt i hver medlemsstat, i standardformater og med frister, der udvider dækningen trin for trin.
Data, der før blev offentliggjort efter anmodning, skal nu være tilgængelige, aktuelle og maskinlæsbare. Vi bygger datapipelines, formatkonvertering og kvalitetsovervågning bag det.
KildeDirektiv (EU) 2023/2661, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Delegeret forordning (EU) 2017/1926, som ændret ved delegeret forordning (EU) 2024/490, fastlægger, hvilke statiske og dynamiske rejsedata for alle transportformer transportmyndigheder og operatører stiller til rådighed via det nationale adgangspunkt, i NeTEx for køreplaner og net og SIRI for realtidsinformation. Data om forstyrrelser og realtidsstatus på det samlede TEN-T-net skal være tilgængelige fra 1. december 2025 og på resten af nettet fra 1. december 2028.
Køreplaner, stoppesteder, oplysninger om tilgængelighed og realtidsdata kræver én konsistent kilde. Vi kobler planlægnings- og driftssystemer til NeTEx- og SIRI-feeds og tjekker dem før offentliggørelse.
KildeDelegeret forordning (EU) 2017/1926, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Siden 28. juni 2025 skal websteder, mobilapps, elektroniske billetter og billettjenester og rejseinformation i realtid for passagertransport med fly, bus, tog og skib opfylde tilgængelighedskrav gennem nationale love. I Danmark sker det gennem tilgængelighedsloven.
Rejseplanlæggere, billetshops og beskeder om forstyrrelser er omfattet. Vi designer og tester dem efter WCAG 2.2 AA og holder tilgængelighedserklæringen opdateret.
KildeDirektiv (EU) 2019/882, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Forordning (EU) 2021/782 har gældt siden 7. juni 2023. Jernbanevirksomheder og billetudstedere skal give passagerer rejseinformation før og under rejsen, så vidt muligt baseret på realtidsdata, og håndtere assistance, omlægning og kompensation inden for faste frister. Infrastrukturforvaltere distribuerer realtidsdata om ankomster og afgange til jernbanevirksomheder, billetudstedere og stationsforvaltere.
Information om forstyrrelser og krav om kompensation er dataprocesser. Vi kobler drift, billetsalg og kundeservice, så passagererne får ensartede svar, og krav behandles til tiden.
KildeForordning (EU) 2021/782, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Gennemførelsesforordning (EU) 2026/253, TSI’en for telematik, erstatter de separate TSI’er for telematik til passager- og godstrafik (TAP og TAF), med trinvis anvendelse og køreplansdata gratis tilgængelige via de nationale adgangspunkter. Forordning (EU) 2026/1184 om jernbaneinfrastrukturkapacitet tilføjer regler for digital kapacitetsplanlægning og udveksling af information om trafikstyring fra udgangen af 2027.
Data om køreplaner, togkanaler og togkørsel går over til fælles meddelelsesformater og fælles værktøjer. Vi kobler planlægnings-, drifts- og kundesystemer til dem uden at forstyrre de systemer, der kører togene.
KildeGennemførelsesforordning (EU) 2026/253, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
CER-direktivet dækker kritiske enheders fysiske og organisatoriske modstandsdygtighed, med transport blandt sektorerne. Medlemsstaterne udpeger kritiske enheder senest 17. juli 2026; enhederne vurderer derefter risici og træffer tekniske, sikkerhedsmæssige og organisatoriske foranstaltninger.
Beredskabsplanlægningen dækker både cyberhændelser og fysiske hændelser. De systemer, vi bygger, leveres med dokumenterede afhængigheder og testede veje til genopretning.
KildeDirektiv (EU) 2022/2557, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
AI-systemer beregnet som sikkerhedskomponenter i styring og drift af vejtrafik er højrisiko efter bilag III; efter ændringen af forordningen i 2026 gælder kravene fra 2. december 2027. For jernbaneinteroperabilitet, skibsudstyr, køretøjer og ubemandede luftfartøjer når kravene sektoren via den lovgivning, der er opført i bilag I, afsnit B, efterhånden som dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter opdateres.
Vi klassificerer hver anvendelse tidligt. Assistenter og analyser, der informerer mennesker, designes og dokumenteres anderledes end systemer, der griber ind i trafikken. Dem bygger vi kun, når højrisikoreglerne er planlagt fra start.
KildeForordning (EU) 2024/1689, EUR-Lex (åbner et eksternt websted)
Inspektionsrapporter for broer, tunneler og kajanlæg læses, hvert fund matches med anlægget og foreslås som en vedligeholdsmeddelelse, som en ingeniør bekræfter.
Medarbejderne spørger på deres eget sprog og får proceduren, anlæggets historik og de relevante tegninger, med kilder. Driftsbeslutninger bliver i kontrolrummet.
Passagerer hos et regionalt trafikselskab eller en færgeoperatør får aktuel status, alternativer og deres muligheder for kompensation fra kildesystemerne; medarbejdere tager over ved klager og særlig assistance.
Transportdokumenter, tilladelser og certifikater hos en logistikvirksomhed eller en havn læses og tjekkes for fuldstændighed, før en planlægger eller inspektør ser på undtagelserne.
Et ældre system til køreplans- eller vedligeholdsplanlægning pakkes ind i dokumenterede API’er og udskiftes funktion for funktion, mens driften kører videre.
SAP S/4HANA til anlægsstyring, herunder lineære anlæg som spor, veje og ledninger, med vedligeholdsplanlægning, indkøb og økonomi i ét system.
Kundeservice, kundekonti for passagerer og godskunder og feltservice, integreret med billetsalg, drift og anlægssystemer.
Projekter, feltservice, lager og fakturering for entreprenører, terminaloperatører og mindre transportvirksomheder.
Partnerniveauerne er FromNines egne. Produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.
Danmark
Lastbiler, skibe og passagerer krydser grænser hver dag, men reglerne omkring dem er kun delvis europæiske. TEN-T, ITS-direktivet, passagerrettighederne og NIS 2 gælder i hele EU, mens nationale adgangspunkter, dataprofiler, tilsynsmyndigheder og national cybersikkerhedslovgivning varierer fra land til land.
I Danmark har NIS 2-loven gældt siden 1. juli 2025 med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) som kompetent myndighed, og sektormyndigheder fører tilsyn i deres sektorer. Tilgængelighedsloven gennemfører kravene til passagertransportens websteder, apps og billetter.
Vi bygger integrations- og dataplatforme på europæiske standarder som IFC, railML, NeTEx, SIRI og DATEX II og holder nationale profiler og indberetning i egne adaptere, så en organisation med aktiviteter i flere lande beholder én arkitektur.
Nej. Som udgangspunkt læser analyser og assistenter kun driftsdata. Ruter, køretilladelser, trafikstyring og signaler bliver hos de systemer og operatører, der har ansvaret, under jeres ændringsstyring.
Nej. Vi udvikler ikke software, der skal certificeres efter CENELEC’s sikkerhedsstandarder for jernbaner eller tilsvarende sikkerhedsregimer. Vi integrerer med de systemer via definerede, dokumenterede grænseflader, som regel kun med læseadgang, og holder vores komponenter uden for deres sikkerhedsdokumentation.
IFC 4.3 og railML til infrastruktur- og anlægsdata, NeTEx og SIRI til køreplaner og realtidsinformation i den kollektive trafik og DATEX II til vejtrafikdata. Systemer med egne formater mappes til standarderne i integrationslaget.
Vi bygger og driver datapipelines, formatkonvertering og kvalitetstjek bag offentliggørelsen. Beslutningen om, hvad I offentliggør, og ansvaret for det bliver hos jer.
Vores ledelsessystem for informationssikkerhed er certificeret efter ISO/IEC 27001. Vi aftaler sikkerhedskrav og underretning om hændelser i kontrakten, arbejder med så få rettigheder som muligt og logget adgang i jeres miljøer og dokumenterer vores komponenter, så de passer ind i jeres risikovurdering af leverandørkæden.
Nej. Vi integrerer som udgangspunkt og moderniserer trinvis: først API’er rundt om det eksisterende system, derefter funktion for funktion, hvor det betaler sig, med afstemning, til den gamle vej lukkes.
Skal anlægs- og inspektionsdata kobles sammen, åbne data publiceres til et nationalt adgangspunkt eller datastrømme mellem IT og OT sikres? Start med én strækning, én anlægstype eller én datastrøm.