Tilgængeligheds­loven og digitale tjenester: hvad der gælder siden juni 2025

01Status i begyndelsen af november 2026

European Accessibility Act (åbner et eksternt websted), direktiv (EU) 2019/882, fastsætter fælles tilgængelighedskrav for en række produkter og tjenester. Som direktiv virker det gennem national lov: medlemsstaterne skulle vedtage deres love senest 28. juni 2022 og anvende dem fra 28. juni 2025. Siden da skal en omfattet tjeneste der tilbydes forbrugere i EU, opfylde kravene i hvert land hvor den tilbydes.

I Danmark er direktivet gennemført med lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, kaldet tilgængelighedsloven. Loven trådte i kraft 28. juni 2022, og kravene gælder fra 28. juni 2025.

Loven står ved siden af webtilgængelighedsdirektivet, (EU) 2016/2102, der i flere år har omfattet offentlige organers websites og apps. I Danmark er det gennemført med webtilgængelighedsloven, lov nr. 692 af 8. juni 2018, og Digitaliseringsstyrelsen overvåger og fører tilsyn med at offentlige organer overholder den. Webtilgængelighedsloven gælder kun offentlige organer. European Accessibility Act udvider lignende forventninger til den private sektor, men kun for de produkter og tjenester den nævner.

02Hvilke digitale tjenester er omfattet

Direktivets artikel 2, stk. 2, og tilgængelighedslovens § 1, stk. 2, nævner de tjenester der er omfattet, når de leveres til forbrugere:

• E-handelstjenester: tjenester leveret på afstand via websites og mobilapps på en forbrugers anmodning med henblik på at indgå en forbrugeraftale. I praksis enhver webshop eller ethvert bookingflow der sælger til forbrugere.
• Bankydelser til forbrugere: kreditaftaler, betalingstjenester og betalingskonti, elektroniske penge og visse investeringsydelser til forbrugere.
• Elementer af passagertransport med fly, bus, tog og skib: websites, mobilapps, elektroniske billetter og billettjenester, rejseinformation inklusive realtidsinformation og interaktive selvbetjeningsterminaler. For bytrafik, forstadstrafik og regional trafik er kun selvbetjeningsterminalerne omfattet.
• Elektroniske kommunikationstjenester og tjenester der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, for eksempel apps og brugerflader hos streaming- og tv-udbydere.
• E-bøger og dedikeret software.

Loven omfatter også produkter som computere og styresystemer, smartphones, betalingsterminaler, pengeautomater, billet- og indcheckningsautomater og e-bogslæsere. Bygger du software til sådan hardware, når produktkravene dig gennem din kunde.

Tjenester der kun tilbydes virksomheder, er uden for anvendelsesområdet, selv om mange erhvervskunder nu stiller samme krav i deres udbud. En kundeportal der betjener både forbrugere og virksomheder, er omfattet for den del der bruges af forbrugere.

03Undtagelsen for mikrovirksomheder

Mikrovirksomheder der leverer tjenester, er undtaget fra tilgængelighedskravene for de tjenester (direktivets artikel 4, stk. 5). Direktivet definerer en mikrovirksomhed som en virksomhed med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning eller en årlig balance på højst 2 mio. euro. Undtagelsen gælder kun tjenester. En lille virksomhed der bringer omfattede produkter i omsætning, skal stadig opfylde produktkravene.

Undtagelsen gælder udbyderen, ikke tjenesten. Når en større virksomhed driver en webshop som et lille bureau har bygget, er webshoppen omfattet.

04Hvad kravene betyder for et website eller en app

Kravene står i direktivets bilag I. For tjenester er kernen at websites, tilhørende onlineapplikationer og mobilapps gøres tilgængelige på en konsekvent og passende måde, så de er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. De fire principper kommer fra Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) og bliver til konkrete kontroller:

• Opfattelig: tekstalternativer til billeder, undertekster til video, tilstrækkelig farvekontrast, indhold der tilpasser sig en lille skærm eller kraftig zoom uden at miste information.
• Anvendelig: alle funktioner virker med tastatur, fokus er synligt og følger en logisk rækkefølge, ingen bliver fanget i en dialogboks, og tidsgrænser kan forlænges.
• Forståelig: klare etiketter og instruktioner, fejlmeddelelser der siger hvad der gik galt, og hvordan det rettes, forudsigelig navigation.
• Robust: korrekt semantik, så skærmlæsere og andre hjælpemidler kan genkende hvert kontrolelement, dets navn, rolle og tilstand.

Nogle tjenester har særlige krav oveni. E-handelstjenester skal gøre identifikation, sikkerhed og betaling tilgængelig og videregive tilgængelighedsoplysninger om de solgte produkter, når den ansvarlige erhvervsdrivende stiller dem til rådighed. Bankydelser til forbrugere skal også gøre identifikationsmetoder, elektroniske signaturer, sikkerhedsfunktioner og betalingstjenester tilgængelige og give information der er forståelig uden at overstige niveau B2 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.

Udbydere af tjenester skal også forklare hvordan tjenesten opfylder kravene. Direktivets bilag V kræver at oplysningerne står i de generelle vilkår eller et tilsvarende dokument og findes i tilgængelige formater. Mange organisationer offentliggør dem som en tilgængelighedserklæring og linker til den fra sidefoden og vilkårene.

Standarder: EN 301 549 og WCAG

Produkter og tjenester der overholder harmoniserede standarder offentliggjort i EU-Tidende, formodes at opfylde de krav standarderne dækker (artikel 15). Den europæiske standard for tilgængelighed af ikt-produkter og -tjenester er EN 301 549. Version 3.2.1 er den harmoniserede standard under webtilgængelighedsdirektivet, og for webindhold indeholder den WCAG 2.1-succeskriterierne på niveau A og AA.

Harmoniserede standarder specifikt til European Accessibility Act er under udarbejdelse efter en standardiseringsanmodning fra Kommissionen. Tjek hvilke referencer der er offentliggjort, før du læner dig op ad formodningen om overensstemmelse. Uanset hvad er EN 301 549 den målestok myndigheder, revisorer og kunder bruger i dag. WCAG 2.2, en W3C-anbefaling siden oktober 2023, tilføjer kriterier som minimumsstørrelse på klikflader og tilgængelig autentificering. Bygger du efter WCAG 2.2 niveau AA i dag, dækker du WCAG 2.1 og er forberedt på næste version af standarden.

05Uforholdsmæssig byrde og grundlæggende ændring

Direktivets artikel 14 giver to undtagelser. Et krav gælder ikke, i det omfang opfyldelsen ville ændre tjenestens grundlæggende karakter eller pålægge udbyderen en uforholdsmæssig stor byrde. Begge er snævre:

• Udbyderen skal selv foretage vurderingen ud fra kriterierne i bilag VI og dokumentere den.
• En udbyder der modtager midler fra andre kilder til at forbedre tilgængeligheden, kan ikke påberåbe sig en uforholdsmæssig byrde.
• Udbydere af tjenester skal forny vurderingen af den uforholdsmæssige byrde, når tjenesten ændres, når myndighederne beder om det, og under alle omstændigheder mindst hvert femte år.
• Udbydere der påberåber sig undtagelsen, skal underrette markedsovervågningsmyndighederne i de berørte medlemsstater. Mikrovirksomheder er fritaget for det.

En undtagelse dækker det konkrete krav der er uforholdsmæssigt, ikke hele tjenesten. Brug den som sidste udvej: de fleste barrierer kommer fra komponenter og indhold der koster lidt at rette, når de fanges tidligt.

06Overgangsperioder

Direktivets artikel 32 indeholder overgangsperioder. De to første nedenfor er obligatoriske for medlemsstaterne, den tredje er valgfri:

• Indtil 28. juni 2030 må udbydere af tjenester fortsætte med at levere deres tjenester med produkter som de lovligt brugte til lignende tjenester før 28. juni 2025. Tilgængelighedsloven har den samme overgang til 28. juni 2030 for produkter der allerede bruges i tjenester.
• Tjenesteaftaler indgået før 28. juni 2025 kan fortsætte uændret, til de udløber, dog højst fem år fra den dato.
• Hvor national lov tillader det, må selvbetjeningsterminaler der lovligt blev brugt før 28. juni 2025, fortsat bruges til udgangen af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagning.

Perioderne beskytter eksisterende hardware og aftaler. De udskyder ikke kravene til et website eller en app som du ændrer, relancerer eller tilbyder nye kunder. Tjek de præcise overgangsregler i tilgængelighedsloven og i lovene i de andre lande hvor du tilbyder tjenesten.

07Kontrol i Danmark og love i andre EU-lande

Markedsovervågning og sanktioner er nationale. Hver medlemsstat udpeger sine egne myndigheder og fastsætter sanktioner der skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. I Danmark fører Erhvervsstyrelsen, status november 2026, kontrol med blandt andet e-handel og bankydelser til forbrugere, e-bøger og adgang til audiovisuelle medietjenester, og Digitaliseringsstyrelsen med elektroniske kommunikationstjenester. Loven nævner stadig de tidligere myndighedsnavne. Passagertransport har sine egne kontrolmyndigheder. De vigtigste gennemførelseslove i en række EU-lande:

08Tilgængelighed som ingeniørpraksis

De fleste tilgængelighedsfejl er ikke designbeslutninger. De skyldes komponenter bygget uden semantik, indhold udgivet uden alternativer og widgets fra tredjepart som ingen har testet. Derfor skuffer en revision lige før lancering: den finder snesevis af fejl der er billige at forebygge og dyre at rette sent. Det der virker, er at behandle tilgængelighed som sikkerhed, som en egenskab ved leveranceprocessen.

• Et tilgængeligt designsystem. Knapper, formularer, dialogbokse, menuer, faneblade og datatabeller bygges én gang med korrekt semantik, tastaturunderstøttelse og fokushåndtering, testes med skærmlæsere og genbruges overalt. Farvetokens kontrolleres for kontrast i lyst og mørkt tema.
• En definition of done der omfatter tilgængelighed. Hver brugerhistorie har acceptkriterier for tastaturbrug, etiketter og fejlhåndtering, og reviewerne kontrollerer dem som ethvert andet krav.
• Automatiske kontroller i pipelinen. Regelbaserede scannere kører ved hvert build og blokerer tilbagefald. De finder kun en del af problemerne, som manglende etiketter, kontrast og ugyldig markup, så de supplerer den manuelle test og erstatter den aldrig.
• Manuel test af folk der kender hjælpemidlerne. Kun tastatur, skærmlæsere på desktop og mobil, zoom til firedobbelt størrelse og reduceret bevægelse, på de kritiske forløb: login, søgning, kassen, betaling, kontoadministration.
• Test med brugere med handicap på de forløb der betyder mest, før release og efter store ændringer.
• Tredjepartskomponenter under kontrakt. Betalingswidgets, login, for eksempel med MitID, chatassistenter, cookiebannere, kort og videoafspillere er en del af din tjeneste. Bed leverandørerne om en tilgængelighedsrapport, og test komponenterne i din egen sammenhæng.
• Indhold og dokumenter. Redaktører lærer at skrive alternativ tekst, overskrifter og linktekster. PDF’er som kunderne har brug for, som kontrakter og fakturaer, tagges eller tilbydes i et tilgængeligt alternativt format.

Sådan bygger vi forretningssoftware og kundeportaler: tilgængelighedskontroller kører i pipelinen, og hver release giver dokumentationen til tilgængelighedserklæringen og til de spørgsmål kunder og myndigheder stiller. Det samme gælder serviceassistenter og portaler på platforme som Salesforce: platformen leverer tilgængelige byggesten, og de egenudviklede komponenter og indholdet afgør om resultatet forbliver tilgængeligt.

09En praktisk plan

1. 01Kortlæg dine tjenester. List de websites, apps, terminaler og dokumenter der vender mod forbrugere, pr. land, og afgør for hver om den er omfattet. Notér begrundelsen, også for tjenester du anser for at være uden for anvendelsesområdet.
2. 02Mål udgangspunktet. Få en ekspert til at evaluere de kritiske forløb mod EN 301 549, kombineret med automatiske scanninger af hele sitet. Prioritér efter betydningen for brugerne, ikke efter antallet af fund.
3. 03Ret ved kilden. Ret først fejl i designsystemet og de fælles komponenter, så hver rettelse når alle sider der bruger dem.
4. 04Offentliggør oplysningerne. Beskriv i dine vilkår eller i en tilgængelighedserklæring hvordan tjenesten opfylder kravene, med et kontaktpunkt for feedback, og hold beskrivelsen opdateret.
5. 05Byg det ind i leverancen. Acceptkriterier, automatiske kontroller, manuelle testscripts og en release-kontrol for de kritiske forløb.
6. 06Styr leverandørerne. Skriv tilgængelighedskrav og krav om dokumentation ind i kontrakterne med bureauer, platforme og widgetleverandører.
7. 07Dokumentér undtagelser. Hvor du påberåber dig en uforholdsmæssig byrde, så skriv vurderingen ned, underret myndigheden hvor det kræves, og planlæg genvurderingen.

10Hvad du skal holde øje med

• Offentliggørelsen af harmoniserede standarder under European Accessibility Act, herunder en revision af EN 301 549, og deres offentliggørelse i EU-Tidende.
• Vejledning og de første kontrolsager fra Erhvervsstyrelsen og de andre kontrolmyndigheder i hvert land hvor du tilbyder tjenester.
• Ændringer i tilgængelighedsloven, herunder de opdaterede myndighedsnavne, og i de nationale overgangsregler i andre lande.

Europa-Kommissionen har en oversigt over European Accessibility Act (åbner et eksternt websted) (på engelsk), og lovteksten findes på Retsinformation (åbner et eksternt websted). Datér hvert internt notat du skriver om emnet: praksis er stadig ved at tage form.